Global megatrend

Over hele kloden vokser økonomiske og politiske kløfter imellem storbyer og resten af verden.

Vi lever i en tid med intensiv urbanisering. Over hele kloden vokser byerne og urbaniseringsraten stiger. På samme tid har vi siden 1990’erne fået en højteknologisk økonomi, hvor værdierne mere og mere skabes i storbyerne. ”Den dominerende økonomi er en metropol økonomi, hvori intet effektivt foretagende er mulig uden tætte forbindelser til storbyen.” Sådan skrev Lewis Mumford i The City In History fra 1961. Relevansen af hans analyse er kun vokset siden da.

Enrico Moretti - The new geography of jobs 2013
Økonomer kalder det agglomerering, altså samling. Samling af menneskelige og tekniske resurser indenfor geografiske klynger: metropoler såsom København og dens omegn. Den italiensk-amerikanske økonom Enrico Moretti beskrev i 2013, hvorfor det økonomiske tyngdepunkt flytter sig til såkaldte Superstar Cities.

Store metropoler er blevet økonomiens kontrolcenter, fordi det er her specialister, beslutningstagere og institutioner med kompetence indenfor essentielle funktioner som kapital allokering, innovation, data og systemdesign koncentreres. Det skaber den kritiske masse, densitet og netværkseffekt, som er nødvendig for konkurrencedygtig styring af den højteknologiske økonomiske konstellation.

Urban kultur

I takt med den økonomiske forandring har verden også gennemgået en kulturel opvurdering af bylivet—en æstetiske præference for det urbane landskab som den rigtige ramme. Det ikonisk byrum Times Square i New York var i 1970’erne et symbol på forfald og kriminalitet. Mens det i dag står som en definerende vista for moderne kultur, hvor det urbane liv er den rette livsstil.

Sociologer peger på, at brydninger imellem generationer er en dynamik bag kulturel forandring. Den urbant orienterede Millennial-generationen blev voksen fra 1990’erne og har bosat sig i byerne i langt højere grad end deres forgængere.

Geografisk politisk splittelse

Stigningen i geografisk ulighed medfører en voksende politisk kløft imellem storbyer og resten af verden. At forandringen så ensrettet favoriserer storbyerne har fået tænketanken The Brookings Institute til at benævne resten af verden udenfor byerne som Left-behind places. Provinsens fornemmelse af at være tilskuer til samfundets forandring har givet politisk splittelse et geografisk præg.

2010ernes politiske omvæltninger var meget ofte en variation af kløften imellem storbyer og resten. Hårde politiske kampe om Donald Trump og Emmanuel Macrons valgsejre samt om Brexit blev ført langs geografiske skillelinjer. I Danmark blev landkortet udenfor byerne malet nej-gult ved afstemningen om EU-forbeholdet i 2015.

Valgsteder med stemmeprocent over partiets landsresultat ved folketingsvalg — Radikale Venstre Dansk Folkeparti Begge over

I Danmark repræsenterer særligt to partier ekstremerne i den geografiske skillelinje. Radikale Venstre er det kosmopolitiske byparti, imens Dansk Folkeparti står for det lokale og provinsen. Ændringen i det geografiske stemmemønster for de to partier afslører en voldsomt skærpet politisk skillelinje.