International sammenligning

Danmark er på flere parametre blandt de mest centraliserede lande i den vestlige verden.

Målt over flere forskellige parametre – demografiske, politiske og økonomiske – er Danmark centraliseret og koncentreret omkring hovedstaden i en ekstraordinær grad. Og med hensyn til f.eks. uddannelse og boligpriser er Danmark blandt landene med størst forskel på land og by.

Her tilhører Danmark en gruppe af små lande sammen med f.eks. Irland, hvor hovedstaden er landets eneste internationale metropol og tiltrækker en overdimensioneret del økonomien. På den anden side ses en anden gruppe af små lande som f.eks. Østrig og Holland, som af forskellige årsager fremstår mere decentrale på nogle parametre.

I Danmark bor en større andel af befolkningen i hovedstaden, imens andre lande ofte har flere store bycentre, der fungerer som alternativer. (Hovedstæder er her defineret som de multi-centriske metropoler omkring bykernerne.)

Politisk og kulturel centralisering

I det føderale USA har delstaterne vidtstrakte beføjelser til at lave egen lovgivning. I Frankrig eksisterer 35.000 kommuner (communes) som afspejler kirkelige sogne helt tilbage fra det 12. århundrede. Og i Holland er det del af forfatningen, at kommunerne (gemeente) fungerer som direkte modvægt til centraladministrationen.

For mange lande overlapper lokaladministrationer ofte med kulturel og historisk egnsfølelse. Tag f.eks. en tur igennem den nordhollandske provins Friesland og se de mange lokale frisiske flag vaje fra private hjem. Til sammenligning er der få i Region Syddanmark, der føler sig særligt forbundet til en administrativ region, der spænder vidt og inkluderer så forskelligartede områder som det sydfynske øhav og den danske del af Friesland på den jyske sydvestkyst.

De danske kommuner er relativt store, og så er de i høj grad underlagt centraladministrationen. Godt nok er den kommunale selvbestemmelse nævnt i grundloven, men det er op til folketinget at beslutte kommunernes opgaver og størrelser.

Økonomisk koncentration

Byområderne i Danmark har en ekstrem koncentration af højtuddannede samt et helt andet niveau i værdien af fast ejendom. Og selvom Danmark bruger over 60 pct. af arealet på landbrug, er det byerhverv som finans, forskning, design og medicin, der skaber mest økonomisk værdi.

Landdistrikterne er økonomisk et stykke under byerne, men sociale katastrofer i form af massearbejdsløshed og massiv fattigdom, som det kendes fra landdistrikter i f.eks. USA, har endnu ikke været en konsekvens af den geografiske ulighed. Det skyldes delvist, at vi har et velfærdssystem, som mindsker effekten af ulighed f.eks. ved at tilbyde gratis uddannelse samt sikrer standardiseret velfærd på tværs af geografi bl.a. igennem den kommunale udligning.

Det ændrer dog ikke på, at værdiskabelsen i stigende grad koncentreres i hovedstadsområdet. Københavns dominans i den danske økonomiske geografi underbygges både af den internationale sammenligning og af den historiske udvikling. Det indikerer, at der er god grund til at tage geografisk ulighed i Danmark særligt alvorligt.

Den fundamentale økonomiske værdiskabelse (før omfordeling) sker i stigende grad i det metropol-område, som hovedstaden udgør. Udviklingen viser, at Danmark er blandt de lande med stigende koncentration.