De sidste 25 år er geografiske ulighed i Danmark vokset, og koncentration omkring København er steget til nye højder.
For at måle forskellen på geografiske områder har David Kempel udviklet et indeks for de danske kommuner over de sidste 25 år. Indekset består af økonomiske og sociale variabler, der siger noget om en kommunes socioøkonomiske styrke. Indekset viser, at polariseringen imellem storbyer og resten af landet har været stigende siden 1990’erne.
København er en superregion
Et flertal af de opadstigende kommuner ligger i Københavnsområdet. De faldende kommuner ligger typisk langt fra København og andre storbyer. Det gælder områderne Vest- og Sydsjælland, det meste af Fyn, Nord- og Nordvestjylland samt Sønderjylland. Den stærkeste faktor er afstanden til enten hovedstaden eller det tætbefolkede Østjylland omkring Århus.
En markant tendens er den stigende koncentration omkring hovedstaden. Kommuner i nærheden af byen eller i pendlingsafstand oplever fremgang. De øverste kommuner i indekset ligger alle i et sammenhængende geografisk område omkring København. Det er dette højvækstområde, som har givet anledning til begrebet superregion. Det er simpelthen en region, der som landets eneste internationale metropol udkonkurrerer landets andre regioner—derfor super, som i over niveau.
Polariseringens dynamikker
Den økonomiske forskydning hænger sammen med, at den moderne økonomi er centreret omkring de globale metropoler. Den stærke økonomi i storbyerne tiltrækker arbejdskraft og investeringer, hvilket igen styrker storbyens økonomi. På samme måde er kulturen blevet mere urban. Ideer og følelser knyttes til byen som symbol, hvilket fører til en stærkere værdsættelse af bylivet. Flere vil flytte til byen for at finde gode jobs, og flere vil leve bylivet.
Storbyens øgede attraktivitet kommer klarest til udtryk i prisen på fast ejendom. Forventninger til prisstigninger har gjort, at boligmarkedet i storbyerne er blevet et attraktivt investeringsobjekt. Den stærke efterspørgsel har presset boligpriserne i storbyen voldsomt op.
Andel af landets befolkning med indkomst til at købe 100 kvadratmeter bolig i kommune — ■ 5% ■ 15% ■ 25% ■ 35% ■ 45% ■ 55% ■ 65% ■ 75% ■ 85% ■ 95%
Prisen på fast ejendom fungerer som en sorteringseffekt imellem land og by. Både mellem- og lavindkomster er i stigende grad tvunget til enten af flytte ud af metropolens kerneområde eller sætte sig “for dyrt” ved førstegangskøb. Incitamentet til at indløse friværdien og flytte fra byen er blevet større. Og for lavere indkomster samt offentlige ydelser kan et farvel til storbyens høje boligomkostninger være eneste mulighed for at balancere budgettet.