Udkantsdanmark

Udkantsdanmark kan defineres statistisk som sogne (med rød) og byer (gul), der afviger markant fra landsgennemsnittet. Kortet viser sogne i nederste kvartil med hensyn til både beskæftigelse (andel af befolkning i beskæftigelse) og uddannelsesniveau (beregnet som andel med bachelorgrad eller højere). De syv byer er de eneste ud af landets 63 med et indbyggertal på over 10.000, der har haft et dalende indbyggertal det sidste årti. I de syv byer og 163 sogne bor knap 500.000 mennesker. Disse områder kan med rette betegnes som udkantsdanmark.

(Kilder: data fra Danmarks Statistik, Statistikbanken. Data på sogneniveau er fra tabellerne KMSTA005 og KMSTA007, og data for byer er fra tabel BY1. Geodata fra Kortforsyningen.dk. Forfatters bearbejdning.)